Beregn hvad bidraget koster dig

Renten står med fed i lånetilbuddet. Bidraget står længere nede, og over tredive år kan det løbe op i mere end to hundrede tusind kroner. Det her er den regning, samlet.

Dine tal

kr.

Bidraget beregnes af, hvor højt i boligens værdi lånet ligger — ikke af lånet alene.

kr.

Priser, ikke lovbestemte satser. De fire ligger langt fra hinanden i det nederste interval.

%

Bruges kun til at beregne, hvor hurtigt du afdrager — og dermed hvor hurtigt bidraget falder.

Dit resultat

Bidrag pr. måned, første år—Det falder herfra. Bidraget beregnes af restgælden, og lånet tømmes ud af det dyreste interval først.
Effektiv bidragssats, første år—Vejet gennemsnit af de tre intervaller — ikke én sats på hele lånet.
Bidrag første år—
Bidrag over hele løbetiden—Summeret måned for måned på den faldende restgæld. Det er dette tal, ingen viser dig.
Renter over hele løbetiden—
Bidragets andel af renter og bidrag—
Belåningsgrad—
I intervallet 0–40 %—
I intervallet 40–60 %—
I intervallet over 60 %—Det dyreste. Tre af fire institutter kalder det "over 60 %"; kun Nordea skriver 60–80 %.
Sparet over løbetiden ved at komme under 60 %—Hvad det ville koste i bidrag, hvis lånet lå helt uden for det dyreste interval — forskellen er, hvad en større udbetaling er værd.
Ekstra udbetaling det ville kræve—
Formel
Bidrag pr. måned = summen over de tre belåningsintervaller af (restgæld i intervallet × intervallets sats ÷ 12). Restgælden falder hver måned, og lånet forlader det dyreste interval først.

Satser opdateret 29. august 2026 · kilder: jyskebank.dk, nordea.dk, rd.dk m.fl. (2) Sådan tjekker vi

Bidraget falder — og det falder skævt

Bidraget beregnes af restgælden, ikke af det oprindelige lån. Efterhånden som du afdrager, falder det. Men det falder hurtigere end gælden, fordi lånet tømmes ud af det dyreste interval først.

Derfor er tallet for første måned ikke en god pegepind for, hvad bidraget koster i alt. Beregneren her går måned for måned gennem hele løbetiden og lægger det sammen. Det er dét tal, ingen viser dig.

De tre intervaller

Lånet deles op efter, hvor i boligens værdi det ligger: 0–40 %, 40–60 % og derover. Jyske Realkredit beskriver metoden direkte — lånets kontantværdi fordeles i belåningsintervaller, og hver del betaler satsen for sit interval.

Det øverste interval koster typisk fire til fem gange det nederste. Tre af de fire institutter kalder det “over 60 %”; kun Nordea skriver 60–80 %.

Udbetalingen er håndtaget, ikke forhandlingen

Man kan forhandle om bidragssatsen, og det er sjældent hvor pengene ligger. Kommer du under 60 % af boligens værdi, forsvinder hele det dyre øverste interval — ikke bare satsen på det, men intervallet.

Linjen “sparet over løbetiden ved at komme under 60 %” regner det ud for dine egne tal, og den viser samtidig, hvor stor en ekstra udbetaling det ville kræve. På et almindeligt huskøb er beløbet ofte sekscifret.

Instituttet betyder mere, end folk tror

Bidragssatsen er en pris, ikke en sats fastsat ved lov. Vi har hentet den fra fire prisblade, og i det nederste interval er der mere end en faktor to mellem billigst og dyrest. Over tredive år er forskellen på det samlede bidrag omkring hundrede tusind kroner på et lån af almindelig størrelse.

Vælg dit eget institut i feltet. Markedsmedianen er midten af fire og ingens faktiske pris.

Hvad beregneren ikke regner med

Den regner på et fastforrentet lån med afdrag. Afdragsfrihed betyder, at restgælden ikke falder — bidraget bliver derfor stående på det høje niveau i hele den afdragsfrie periode, og det samlede bidrag bliver væsentligt større end her. Rentetilpasningslån og F-kort har deres egne satser.

Den regner heller ikke med, at boligens værdi kan stige. Gør den det, kan du få lånet omvurderet ned i et billigere interval — men det kræver, at instituttet accepterer en ny vurdering.

Ofte stillede spørgsmål