Hvad vokser opsparingen til?

Det meste af beløbet er det, du selv har lagt ind

20.000 kroner i indskud og 2.000 om måneden i ti år ved 3 procent bliver til 306.469,91 kroner. Af dem har du selv indbetalt 260.000, og renterne står for 46.470.

Det er værd at se på, før man leder efter en konto med et halvt procentpoint mere. Over ti år er indbetalingen den store post; renten bliver først den store post, når der er gået længere tid, eller når beløbet er meget større.

Renten den sidste måned siger, hvornår den begynder at bære

Feltet nederst viser, hvad saldoen alene forrenter sig med i den allersidste måned. I eksemplet er det 766 kroner — altså mere end en tredjedel af, hvad du selv sætter ind den måned.

Det tal er en bedre målestok end den samlede rente, fordi det siger noget om, hvor opsparingen er på vej hen, og ikke kun hvor den har været.

Nominel rente og effektiv rente er ikke det samme

Siden regner med, at renten tilskrives hver måned med en tolvtedel af årssatsen. Det giver lidt mere end årssatsen: 3 procent nominelt bliver 3,0416 procent effektivt over et år.

Forskellen er lille, men den er ikke nul, og den vokser med satsen. Sammenligner du to konti, så sammenlign den samme slags tal — nominel med nominel, eller effektiv med effektiv.

Denne side regner fremad, ikke baglæns

Flere danske opsparingsberegnere spørger, hvor meget du skal lægge til side for at nå et bestemt beløb, og regner så baglæns til den månedlige indbetaling.

Den her gør det modsatte: du skriver, hvad du lægger ind, og får at vide, hvad det bliver til. Vil du ramme et mål, må du prøve dig frem med indbetalingen — der er ikke et målfelt, og det er der ingen grund til at lede efter.

Skatten er ikke med

Regnestykket er før skat, gebyrer og alt andet. Afkast af opsparing beskattes, og hvordan afhænger af, hvilken slags konto eller depot pengene står på.

Beløbene er desuden nominelle kroner. Hvad 306.000 kroner kan købe om ti år, afhænger af prisudviklingen og står ikke i det her regnestykke.