Beregn antal dage mellem to datoer

To datoer ind, og du får både det samlede antal dage og forskellen skrevet ud som år, måneder og dage. De to tal svarer ikke på det samme spørgsmål, og det er som regel det ene af dem, man er ude efter.

Dine tal

Dit resultat

Dage—Hele døgn mellem de to datoer. Startdagen tælles ikke med.

Kalenderforskel—Samme periode opgjort som år, måneder og dage.

Hverdage—Mandag til fredag. Helligdage er ikke trukket fra.

Weekenddage—

Uger—

Hele måneder—

Formel

Antal dage = slutdato − startdato. Hverdage tælles som mandag til fredag i perioden. Kalenderforskellen opgøres som hele år, derefter hele måneder, derefter resten i dage.

Hvad beregningen forudsætter

At hverdage betyder mandag til fredag. Helligdage er ikke trukket fra, og det gør en forskel — flere danske helligdage er bevægelige og falder på hverdage.
At startdagen ikke tælles med. Fra den 1. til den 2. er én dag, ikke to. Skal begge dage tælles, lægger du én til.
At datoerne læses som kalenderdatoer uden klokkeslæt, og at sommertidens omstilling ikke påvirker døgntællingen.
At «uger» er en længde og ikke et ugenummer. Beregneren finder ikke ud af, hvilken uge på året en dato ligger i.
At månedsregningen låner i stedet for at klemme. Fra den 31. august til den 1. marts bliver det 5 måneder og 29 dage, ikke 6 måneder og 1 dag — beregneren opfinder aldrig en dato som den 31. februar.

Det er en beregning, ikke rådgivning om frister eller aftaletider.

Dage og kalenderforskel er to forskellige tal

Fra 15. januar til 15. marts er der 59 dage. Det er også præcis to måneder. Begge dele står på skærmen, fordi de bruges til hver sit: dagene, når du skal tælle en frist, kalenderforskellen når du skal beskrive en periode.

Det er også derfor “to måneder” ikke er et fast antal dage. Fra 15. januar til 15. marts er 59; fra 15. marts til 15. maj er 61. Måneder har forskellig længde, og en beregner der svarer i måneder skjuler det.

Startdagen tælles ikke med

Fra mandag til tirsdag er der én dag, ikke to. Det lyder selvindlysende, indtil man skal tælle en frist: er du bedt om at svare “inden for 14 dage” fra en dato, er det den fjortende dag efter — ikke den trettende.

Skal du selv tælle begge dage med, for eksempel en ferie hvor både afrejse- og hjemkomstdagen er dage væk, så læg én til.

Hverdage her betyder mandag til fredag

Helligdage er ikke trukket fra. Beregneren tæller ugedage og ved ikke, at 5. juni er grundlovsdag, eller hvornår påsken falder. Skal du bruge tallet til en sagsbehandlingsfrist eller en leveringstid, skal du selv trække de helligdage fra, der ligger i perioden.

Danske helligdage flytter sig: påsken og de dage der hænger på den — skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi himmelfartsdag og pinsen — følger månen og falder på nye datoer hvert år. Det er derfor tallet her er en ugedagstælling og ikke et løfte om arbejdsdage.

Skudår klares af sig selv

Perioder hen over den 29. februar tælles rigtigt. Har du en fødselsdag eller en årsdag den 29. februar, findes den kun hvert fjerde år, og kalenderforskellen regner den til 1. marts i de mellemliggende år.

Baglæns virker også

Sætter du slutdatoen før startdatoen, regner den stadig og skriver, at datoerne stod omvendt. Antallet af dage er det samme; det er kun retningen der er byttet om.