Alt på én gang mod månedligt

Hvorfor spredning som regel giver mindre

Markeder stiger oftere end de falder. Penge der holdes tilbage til næste måned, går i gennemsnit glip af en måneds stigning og tjener en indlånsrente i stedet. Over et års indfasning står groft sagt halvdelen af beløbet uden for markedet halvdelen af tiden.

Historikken er konsistent: at investere hele beløbet med det samme slår indfasning omkring to tredjedele af gangene. Det er ikke en forudsigelse om et bestemt år — det følger af at markeder stiger oftere end de falder.

Hvorfor gør nogen det så alligevel?

Fordi den tredjedel hvor det vinder, er den der gør ondt. At lægge et stort beløb ind en uge før et kraftigt fald er en særlig og mindeværdig form for ærgrelse, og den der derefter sælger på bunden, gør langt mere skade end den lille gennemsnitlige omkostning ved at sprede.

Indfasning køber beskyttelse mod din egen reaktion. Det er en reel gevinst, og den optræder ikke i regnestykket her. Spørgsmålet er ikke hvad der giver det højeste forventede tal — det er om du ville blive siddende gennem et fald i de første uger.

Faldet der vender det

Beregningen viser hvor stort et kursfald i indfasningsperioden skulle være, før spredning kom bedst ud. Er det tal stort, køber du ro til en målbar pris. Er det lille, ligger de to tæt nok til at begge dele kan forsvares.

Månedsopsparing er noget andet

At investere fast hver måned af lønnen er ikke samme beslutning. Der kommer pengene løbende, så intet holdes tilbage og intet gives afkald på. Sammenligningen her gælder kun når du allerede har hele beløbet.

Skatten spørger ikke om metoden

Begge veje beskattes ens. På en aktiesparekonto med lagerbeskatning betales der dog skat af årets stigning uanset hvornår pengene kom ind, hvilket i praksis fjerner en lille del af fordelen ved at være investeret tidligt.