Hvor dyr en bil har jeg råd til?
De fleste bilbudget-beregnere fortæller dig, hvilken ydelse du kan klare. Denne tager udgangspunkt i hele udgiften ved at have bil, fordi forsikring og brændstof kommer fra de samme penge som ydelsen — og kontrollerer så svaret mod din nuværende gæld.
Dine tal
Dit resultat
Formel
To lofter, og det laveste vinder
Hvad du har råd til, begrænses af to ting på én gang, og hvilken der bider afhænger af din situation.
Det første er dit transportbudget: den andel af indkomsten, du vil bruge på at komme rundt. Ydelsen er kun en del af det. Forsikring, brændstof og vedligehold kommer fra de samme penge, og tilsammen koster de ofte lige så meget som ydelsen igen. En beregner der ser bort fra dem, giver dig et tal, du ikke kan leve med.
Det andet er din gældskvote: alle månedlige gældsydelser som andel af bruttoindkomsten. Långivere bruger den, og det bør du også. Har du allerede boliglån og studielån, kan det loft bide længe før transportbudgettet gør. Beregneren fortæller dig, hvilket der begrænser dig.
20/4/10-reglen
En holdbar tommelfingerregel: 20 % i udbetaling, højst fire års løbetid, og samlede transportudgifter under 10 % af bruttoindkomsten. Den er bevidst konservativ, og at ramme alle tre er svært ved nuværende priser. Værdien ligger i at have et pejlemærke — at vide at du ligger på 18 % frem for 10 er mere brugbart end ikke at vide det.
Hvorfor løbetiden står på fire år
Længere løbetider får større biler til at se overkommelige ud, men et budget beregnet på et 84-måneders lån er i vid udstrækning en illusion. Du tilbringer det meste af lånet med at skylde mere end bilen er værd, og renterne lægger tusinder til prisen. Passer bilen kun ind på et syvårigt lån, er det værd at overveje, om den overhovedet passer.
Hvad du gør med svaret
Betragt resultatet som et loft, ikke et mål. At købe under det giver plads til den reparation der kommer uvarslet, og til forsikringen der stiger ved fornyelsen. Kør derefter den konkrete bil gennem ejeromkostningsberegneren for at se den reelle femårspris.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor stor en del af indkomsten bør gå til bil?
Konservativ vejledning sætter samlede transportudgifter omkring 10 % af bruttoindkomsten. Mange husstande ligger på 15 til 20 %. Over 20 % fortrænger bilen opsparing og efterlader lidt luft til uventede udgifter.
Skal jeg bruge brutto- eller nettoindkomst?
Beregneren bruger brutto, fordi det er hvad långivere og de gængse tommelfingerregler bruger. Vil du hellere regne fra udbetalt løn, så brug nettotallet og hæv procenten tilsvarende — groft sagt svarer 13 til 15 % af netto til 10 % af brutto.
Hvor meget skal jeg lægge i udbetaling?
Tyve procent er det traditionelle mål på en ny bil, og det findes af en bestemt grund: det opvejer nogenlunde værditabet i første år, så du ikke straks skylder mere end bilen er værd. På en brugt bil, hvor værditabet går langsommere, kan mindre forsvares.
Er moms og gebyrer med?
Ikke direkte — prisen der vises, er bilens pris. Afgifter og gebyrer lægger typisk nogle procent oveni, så sigt lidt under tallet her, eller kør de præcise tal gennem billånsberegneren.