Arbejdsmarkedspensionsberegner

Arbejdsmarkedspensionen er den største enkeltpost i de fleste danskeres pensionsopsparing, og den er næsten altid aftalt i en overenskomst — ikke forhandlet individuelt. Netop derfor er der stor forskel på to job med samme løn.

Dine tal

kr.
%
%

Hvor stor en del af din indbetaling arbejdsgiveren lægger oveni. 50 betyder 50 øre pr. krone.

%

Arbejdsgiveren matcher kun op til denne andel af din løn.

kr.
%
%

Dit resultat

Forventet saldo—
Du har indbetalt—
Arbejdsgiver har indbetalt—
Investeringsvækst—
Arbejdsgiverens andel af indbetalingerne—
Løn i sidste år—
Formel
Årlig indbetaling = løn × pensionsprocent. Slutværdien er summen af indbetalingerne med afkast frem til pensionsalderen.

Overenskomsten bestemmer, ikke dig

På det danske arbejdsmarked ligger pensionsbidraget typisk mellem 12 og 17 procent af lønnen, fordelt sådan at arbejdsgiveren betaler omkring to tredjedele og du selv en tredjedel. Din del trækkes af bruttolønnen, før der beregnes skat.

Der er ingen «match» at gå glip af som i amerikanske ordninger — bidraget følger automatisk af ansættelsen. Til gengæld er forskellen mellem to arbejdsgivere reel: på en løn på 500.000 kroner er fem procentpoint 25.000 kroner om året, og over tredive år med afkast er det millioner.

Er du ikke omfattet af en overenskomst, er pension et forhandlingspunkt på linje med lønnen — og det er langt lettere at få igennem end en tilsvarende lønstigning, fordi det ikke udløser feriepenge.

Livrente, ratepension eller aldersopsparing

Indbetalingen fordeles typisk mellem en livrente, som udbetales resten af livet, en ratepension over et antal år, og en aldersopsparing, som er skattefri ved udbetaling.

Fordelingen er noget, du selv kan ændre i de fleste selskaber, og den betyder mere end folk tror. Aldersopsparingen modregnes ikke i folkepensionens tillæg; det gør ratepensionen. For mange med gennemsnitsindkomst er det argumentet for at flytte en større del til aldersopsparing.

Risikoprofilen står du selv for

Selskaberne har en standardprofil, der nedtrapper aktieandelen, jo tættere du kommer på pensionsalderen. Er du under 50, er en høj aktieandel som regel rigtig: horisonten er lang nok til, at udsving udjaevnes.

Tjek hvilken profil du faktisk står i. Mange har aldrig truffet et valg og ligger i en forsigtig standardprofil, der koster betydeligt afkast over tid.

Forsikringerne i ordningen

Arbejdsmarkedspensionen indeholder normalt dækning ved tab af erhvervsevne, visse kritiske sygdomme og udbetaling til efterladte. Det er reel værdi, men det koster også en del af indbetalingen.

Har du de samme dækninger privat, betaler du dobbelt. Det er værd at gennemgå én gang — især hvis du har skiftet job og har ordninger flere steder.

Saml de gamle ordninger

Skifter du job, bliver den gamle opsparing stående, ofte med gebyrer og uden at nogen kigger på den. PensionsInfo giver et samlet overblik over alle ordninger og folkepensionen, og det er det første sted at begynde, før man regner på noget som helst.

At samle ordningerne ét sted kan spare gebyrer, men tjek først om du mister garantier eller forsikringsdækninger ved at flytte.

PAL-skat og loftet

Afkastet beskattes løbende med 15,3 procent pensionsafkastskat. Arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til livrente er ikke omfattet af fradragsloftet, hvilket er grunden til, at store pensionsindbetalinger næsten altid går gennem arbejdsgiveren frem for privat.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget indbetales typisk?

Mellem 12 og 17 procent af lønnen på det overenskomstdækkede arbejdsmarked, hvor arbejdsgiveren betaler cirka to tredjedele.

Kan jeg ændre fordelingen mellem ordningerne?

Ja, i de fleste selskaber. For mange med gennemsnitsindkomst er det en fordel at flytte en større del til aldersopsparing, som ikke modregnes i folkepensionens tillæg.

Hvad hvis jeg ikke er omfattet af en overenskomst?

Så er pension et forhandlingspunkt. Det er ofte lettere at få igennem end en tilsvarende lønstigning, fordi det ikke udløser feriepenge.

Hvor ser jeg mine gamle pensioner?

På PensionsInfo, som samler alle ordninger og folkepensionen ét sted. Det er første skridt, før man regner på sparebehov.