Ratepensionsberegner
Ratepensionen er den danske ordning, der svarer til en fradragsberettiget individuel pensionsopsparing: du får fradrag når du indbetaler, og betaler skat når du får pengene ud. Det afgørende spørgsmål er ikke fradraget — det er hvad udbetalingen gør ved dine offentlige ydelser.
Dine tal
Dit resultat
Formel
Fradraget nu, skatten senere
Indbetalinger til ratepension er fradragsberettigede i den personlige indkomst op til et årligt loft, der reguleres hvert år. Fradraget er værd din marginalskat: er du topskatteyder, sparer du omkring 52 procent af det indbetalte her og nu.
Ved udbetaling beskattes pengene som personlig indkomst, men uden AM-bidrag. Det alene er en gevinst på 8 procent i forhold til løn. Udbetalingen sker i lige store rater over mindst 10 og højst 30 år, tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, som ligger tre år før folkepensionsalderen.
Samspilsproblemet er det, der afgør regnestykket
Her ligger den vigtigste danske pointe, og den overses næsten altid. Udbetalinger fra ratepension tæller som indkomst, når det offentlige beregner pensionstillæg, ældrecheck, boligydelse og helbredstillæg. Hver krone du får udbetalt, kan reducere de ydelser.
For en person med almindelig indkomst og beskeden opsparing kan den sammensatte marginalprocent i udbetalingsårene overstige 60 og i visse tilfælde nærme sig 70 procent — altså højere end det fradrag, indbetalingen gav.
Det betyder ikke, at ratepension er en dårlig idé. Det betyder, at den er god for dem, der får fradrag i topskatten og forventer at ligge over grænserne for modregning som pensionist — og tvivlsom for dem, der får fradrag i bundskatten og forventer at være i modregningszonen.
PAL-skatten løber hvert år
Afkastet i pensionsdepotet beskattes løbende med pensionsafkastskat på 15,3 procent, uanset om du rører pengene. Det er lavere end de 42 procent, aktieindkomst over progressionsgrænsen koster i frie midler, og det er en reel del af argumentet for pensionsopsparing frem for fri opsparing.
Loftet gælder ratepension, ikke livrente
Fradragsloftet på ratepension er sat forholdsvis lavt. Vil du lægge mere til side med fradrag, er vejen en livrente: har din arbejdsgiver ordningen, er der intet loft, og privattegnet kan indbetalingen fordeles over ti år.
Forskellen er, at livrenten udbetales, så længe du lever, mens ratepensionen løber i det aftalte antal år og så er slut. Livrenten er forsikring mod at leve længe; ratepensionen er en plan for et bestemt antal år.
Modregningen kan planlægges væk
To greb virker. Det ene er at strække udbetalingen over flere år, så det årlige beløb holder sig under de grænser, hvor modregningen bider hårdest. Det andet er at flytte en del af opsparingen til aldersopsparing, hvis udbetalinger slet ikke modregnes.
Det er derfor de fleste danskere med en gennemsnitsindkomst bør fylde aldersopsparingen op først og først derefter overveje ratepension.
Utidig hævning koster 60 procent
Hæver du ratepensionen før pensionsudbetalingsalderen, betaler du en afgift på 60 procent af beløbet. Det er ikke en bøde, man forhandler sig ud af, og der findes ikke undtagelser for boligkøb eller ledighed. Pengene er bundet, og det skal indgå i beslutningen, før de bindes.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kan jeg trække fra?
Der er et årligt loft på ratepension, som reguleres hvert år. Vil du indbetale mere med fradrag, skal det ske på en livrente, hvor der ikke er loft i en arbejdsgiverordning.
Hvad er samspilsproblemet?
At udbetalinger fra ratepension modregnes i pensionstillæg, ældrecheck og boligydelse. Den sammensatte marginalprocent kan overstige 60 og dermed være højere end fradraget var værd.
Ratepension eller aldersopsparing først?
For de fleste med almindelig indkomst: aldersopsparing først, fordi udbetalingen ikke modregnes. Ratepension giver mest mening ved fradrag i topskatten.
Kan jeg hæve pengene før tid?
Ja, men mod en afgift på 60 procent af beløbet. Der er ingen undtagelser for boligkøb, ledighed eller sygdom.