Pensionsberegner
Det brugbare spørgsmål er ikke, hvad din saldo bliver. Det er, om den saldo bærer det liv du ønsker. Her sammenlignes de to: hvad du er på vej til at have, mod hvad du ville skulle bruge for at kunne hæve din ønskede indkomst holdbart.
Dine tal
Dit resultat
Formel
Hvorfor målet flytter sig
60.000 om året lyder konkret, men går du på pension om tredive år, er 60.000 i nutidskroner et væsentligt større nominelt beløb til den tid. Beregneren fremskriver din ønskede indkomst til pensionsåret, før den regner ud hvilken saldo der skal til for at levere den. At springe det trin over er den mest udbredte måde, pensionsfremskrivninger pynter på sig selv.
Udbetalingsprocenten
Fire procent er det konventionelle udgangspunkt, fra undersøgelser der peger på, at man historisk kunne hæve fire procent af startsaldoen, reguleret for inflation hvert år, og overleve en tredive års pensionisttilværelse i de fleste tilfælde. Det er en tommelfingerregel fra historiske data, ikke en naturlov. Længere pensionsperioder, svagere startvurderinger eller en mere forsigtig sammensætning taler alle for en lavere sats; fleksibilitet i dit forbrug taler for at du kan tåle en højere.
Hvad underskuddet fortæller dig
Et hul er ikke en dom. Der findes fire håndtag, og det er værd at se hvilket der flytter dit tal mest: indbetal mere, arbejd længere, brug mindre som pensionist, eller accepter mere risiko for højere forventet afkast. I de fleste realistiske tilfælde gør to eller tre års længere arbejdsliv mere end nogen sandsynlig forbedring af afkastet — fordi det både tilføjer indbetalinger og fjerner udbetalingsår på samme tid.
Hvad der bevidst er udeladt
Folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension med garanteret ydelse, deltidsindkomst, arv eller salg af bolig. Hver af dem reducerer den saldo du selv skal levere, undertiden markant. Betragt det nødvendige beløb som det, din egen opsparing skal dække, og træk andre pålidelige indkomstkilder fra målet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget skal jeg bruge for at gå på pension?
En udbredt genvej er femogtyve gange dit ønskede årlige forbrug, hvilket er den omvendte fire-procent-regel. Træk først offentlige og arbejdsmarkedspensioner fra, da de dækker en del af behovet direkte.
Holder fire-procent-reglen stadig?
Den er fortsat et rimeligt udgangspunkt og bliver bredt diskuteret. Kritikere peger på lavere forventede afkast og længere pensionsperioder; forsvarere bemærker at den blev udledt fra historisk vanskelige perioder. Mange planlægger i dag tættere på tre og en halv procent og holder sig fleksible.
Hvad hvis jeg vil gå tidligt på pension?
Tidlig pension er hårdere fra begge sider: færre år med indbetalinger og flere år med udbetalinger. En længere horisont taler også for en lavere udbetalingsprocent, hvilket hæver den nødvendige saldo. Sæt pensionsalderen ned her og se det nødvendige beløb stige.
Skal jeg regne boligen med?
Kun hvis du reelt har tænkt dig at sælge den og leve af provenuet. Friværdi i en bolig du bliver boende i, giver ikke pensionsindkomst.