Aldersopsparingsberegner

Skattefri ud, og ingen modregning

Indbetalinger til aldersopsparing giver intet fradrag. Til gengæld er udbetalingen fri for indkomstskat, og — hvilket betyder mere — den tæller ikke med, når det offentlige beregner pensionstillæg, ældrecheck, boligydelse og helbredstillæg.

Det er den centrale forskel til ratepensionen. Hvor en udbetaling fra ratepension kan blive beskattet med en sammensat marginalprocent over 60 på grund af modregning, rammer aldersopsparingen ikke noget som helst. Den kommer ud, som den er.

For en gennemsnitsdansker, der forventer at ligge i modregningszonen som pensionist, er det ofte den bedste pensionskrone, der findes.

Loftet er lavt — indtil de sidste syv år

Det årlige loft for indbetaling er beskedent i de fleste af arbejdslivet. Men fra syv år før folkepensionsalderen stiger loftet markant, til et beløb flere gange højere.

Det er en bevidst konstruktion: politisk er ordningen tænkt som et værn mod samspilsproblemet i de sidste arbejdsår, hvor man ved, hvor man lander. Har du plads i budgettet i de år, er det den mest oplagte opsparing at fylde først.

PAL-skatten gælder også her

Afkastet beskattes løbende med 15,3 procent, ligesom på enhver anden pensionsordning. Aldersopsparingen er altså ikke et skattefrit rum — den er skattefri på vejen ud, ikke undervejs.

Sammenlignet med frie midler er 15,3 procent stadig lavt: aktieindkomst i frie midler beskattes med 27 procent op til progressionsgrænsen og 42 procent derover.

Når ratepension alligevel er bedre

Er du topskatteyder nu og forventer at være klart over modregningsgrænserne som pensionist, giver fradraget på omkring 52 procent mere, end den skattefri udbetaling er værd. Det er den situation, hvor ratepension eller livrente vinder.

Reglen er altså ikke «aldersopsparing altid», men: høj marginalskat nu og høj indkomst senere taler for fradrag; almindelig indkomst nu og modregningszone senere taler for aldersopsparing.

Utidig hævning

Hæver du før pensionsudbetalingsalderen, koster det en afgift på 20 procent af beløbet — markant mildere end de 60 procent på ratepension, men stadig nok til at pengene ikke skal betragtes som en bufferkonto.

Rækkefølgen der plejer at passe

Buffer på tre måneders udgifter først. Derefter al gæld, der koster mere end det forventede afkast — kreditkort og forbrugslån først. Derefter arbejdsmarkedspensionen, som du næsten altid får automatisk. Så aldersopsparingen op til loftet. Og derefter ratepension eller frie midler, afhængigt af din marginalskat.